Næste rejse om 3, 2, 1!

Nu har jeg været hjemme i 2 uger! Det har været to dejlige men kolde uger i Danmark! Bliver så glad når man kommer hjem til positive samtaler om vejret her hjemme. Selvom det er gråt og 8 grader, bliver min lille far glad for at kunne ane solen gennem de tykke grå skyer, “Og det bliver jo næsten 12 grader i morgen! Er det ikke godt Kathrine?”.

Men jeg glæder mig nu over at jeg om få timer skal rejse til Bangkok med Nicoline!

Nico og jeg har ikke haft viiildt godt styr på rejsen, udover at vi vidste hvor vi skulle hen, men bare ikke rigtig hvornår. I søndags fik vi så heldigvis det meste på plads! Turen kommer til at starte i Bangkok, derefter til øen Koh Samui, videre til Lankawi, så Kuala Lumpur, og Singapore hvorefter vi tager til Bali, Lombok og Gili Islands! Alt i alt 5 ugers rejse i vidunderlige Asien!

Og her har vi et lille billede af smukke, kolde København.

DSC_0262

Skærmbillede 2015-12-01 kl. 00.11.00

HELLO it’s me

Nu er jeg i gang, og her kommer første indlæg!

Der er nu meget kort tid til at jeg skal rejse til San Francisco, og det er endnu ikke gået op for mig… sådan slet ikke.. Jeg har været ude for at købe de sidste ting jeg mangler inden afrejse, og har ellers alt på plads! Lige bortset fra at jeg ikke har pakket endnu :-O

I morgen holder jeg brunch for pigerne, og jeg er sikker på at det nok skal blive en god måde at sige farvel på. Jeg er både spændt og skræmt over at skulle pakke mit liv ned i en kuffert, og rejse over på den anden side af kloden, forlade venner og familie hjemme, for at starte på ny med alt!

Prøver at se på det positive, for det skal nok blive en MEGA fed tur og med oplevelser for livet. Men nøj hvor skal man altså bare nyde rugbrødsmadder og saltlakrids til det sidste inden afrejse! Kan næsten ikke forestille mig at skulle leve så længe foruden.

Skærmbillede 2015-11-30 kl. 23.52.23

Skærmbillede 2015-12-01 kl. 00.11.00