Getting lost at Lands’ end
I dag var vejret så smukt da vi stod op, så vi besluttede at vi ville ud i det smukke vejr og gå en tur. Vi tog til Lands’ end og Sutro Baths som er et naturskønt område tæt ved Golden Gate Bridge. Der er ikke meget at fortælle om turen, for billederne viser det meste! Det var rigtig smukt!
Vi var så heldige at vælge netop i dag til at tage på sådan en tur, for selvom det “kun” er 11 grader (som er meget koldt for en vinter i San Francisco), så var vejret så klart, at man kunne se rigtig langt. Det plejer at være tåget og diset om vinteren i San Francisco, så man kan normalt ikke få så gode og skarpe billeder.
Vi gik og vi gik ved Lands’ end, og det føltes som evigheder, fordi vi jo hele tiden stoppede og tog billeder (eller… jeg gjorde, og de andre måtte vente), og så gik ruten ind og ud langs kysten og op og ned af snoede stier. Da jeg kiggede på min kilometertæller havde vi dog ikke gået mere end 7 km.. Hvilket jeg synes er lidt skuffende haha!
Ingen kommentarer endnu