Day 2+3 Asiatique, Grand Palace & Tuk tuk
Day 2
Så blev det dag 2. Vi startede med at stå op og gå ned for at få morgenmad på hotellet, hvor de både serverer sushi, nudler, ris, bacon, æg og pandekager. Efter morgenmaden tog vi på en tur ind til Siam-kvarteret som ikke er andet end gigantiske malls, dyre butikker og en helt masse højhuse. Vi startede i et center, og gik videre til det næste indtil vi fik nok af det. Så blev varmen også for meget, og vi begav os hjemad mod poolen.
Senere skulle vi mødes med en ven af Nicolines familie, Bow, som bor her i Bangkok. Vi mødes med hende og kæresten og tog ud til et marked Asiatique hvor man skulle sejle på den store flod, Chao Phraya for at komme derhen.
Her spiste vi god, god mad, og så på sjove asiatiske butikker. Efterfølgende tog vi en taxa sammen til Khao San Road, som er kendt for de mange backpackere og barer. Vi gik bare gennem gaden og så tog vi hen til et sted i vores nabolag, hvor der var mere ro på, og vi kunne få en drink, inden vi skulle hjem.
Day 3
På 3. dagen ville vi ud og se templer. Og det var rigtig, rigtig varmt.. Vi tog skytrain til floden, hvor vi sejlede nord på, hvor alle templerne er. Vi ville hen til Grand Palace, som skulle være rigtig flot. Da vi kom derhen fik vi at vide at vi ikke måtte have shorts på, men det måtte vi godt efter klokken 13. I mellemtiden tog vi en tuk tuk som er en lille mini taxa, hvor man kun kan være 2 personer. Vi fik turen rundt til 3 stop og så tilsidst tilbage til grand palace for 40 Baht = 7,5 DKK for os begge.
Da vi kom til Grand Palace, var der så mange mennesker der skuppede, og varmen var oppe på de 40+ grader, så vi gik bare hurtigt ind, og ud igen.
Vi tog efterfølgende tilbage til hotellet, dyppede os i poolen og nu sidder vi i lobbyen hvor internettet er bedst, og får styr på flybilletter og transport videre om to dage.
Ingen kommentarer endnu